Generelt:
Odense Jiu-Jitsu Klub tilbyder træning i selvforsvar for voksne fra 15 år og børn fra 8-14 år.
Træningen i selvforsvar giver selvsikkerhed, gensidig respekt og træner samtidig koordination, udholdenhed og styrke på en sjov og sikker måde.
- OJJK er en af Danmarks ældste kampsportsklubber.
- Vi har nogle af Danmarks højst graduerede instruktører indenfor forbundet DJSF.
- Klubben ligger i Odense Sportscentrum – Nordens største Multi- & Kampsportscenter.
- Vi dyrker jiu-jitsu
– selvforsvar for alle.
Hvordan træner man Jiu Jitsu / Selvforsvar:
Træningen foregår på hold hvor man øver med hinanden og dygtiggør sig i forskellige selvforsvarsteknikker. Der tages hensyn til dem man træner med, så ingen kommer til skade. Vi instruktører er meget opmærksomme på at alle udviser gensidig respekt. Vold accepteres ikke!
En normal træning vil typisk indeholde:
- Velkomst
- Fælles opvarmning
- Faldteknik
- Teknisk træning hvor relevante selvforsvarsteknikker øves.
- Reaktionstræning hvor man øver de teknikker man kan i mere realistisk sammenhæng.
- Måske kamp i form af stående eller gulvkamp. Dem som ikke ønsker dette og dem er der flere af og intet krav fortsætter med teknikker eller går i gang med ud spændingen.
- Ud spænding
- Fælles afslutning.